Information

16 marts, 2020

Kære allesammen,

I forbindelse med COVID-19 har vi valgt at lukke restauranten ned for den kommende tid!
Gennem de seneste dage, har vi modtaget flere henvendelser fra bekymrede gæster og vi vil først og fremmest sige tusind tak for jeres betænksomhed! 
Med aflysninger på stribe, er vi som mange andre hårdt ramt, og det kommer til at tage noget tid, at komme ovenpå igen. Det er ikke en eksistenskrise for os, men det er en likviditetskrise. Vi håber derfor i vil støtte op om os, og få os igennem de kommende ugers tid, ved at købe et gavekort hos os.

I kan købe et gavekort til vores 5-retters menu (endda til en reduceret pris), som kan indløses så snart vi åbner op igen! Gavekortet kan købes her.

Indtil da går vi ture i skoven, sylter, sanker, rydder op, hygger brænde og venter i startblokken, så vi er klar til når vi er på den anden side. 

Kærlig hilsen,
Andreas, Nicklas, Jens og Christian