Gavekort til Fire Tyve

Langbordsmiddag i Demokrati Garage onsdag 7/6 fra 18-21

Hvert år sætter Copenhagen Architecture Festival fokus på arkitekturens indflydelse,  byplanlægning og sammenhængskraft.

I forlængelse af festivalens spændende debatter, workshops og talks, kan du være med til vores fælles langsbordsmiddag om aftenen onsdag den 7. juni.

De danske gårde er spækket med de skønneste råvarer for tiden. Vi mindsker for en stund afstanden mellem by og land, når vi sætter fokus på lokale råvarer i sæson, fra små økologiske og biodynamiske landbrug.

Middagen, der består af 6 vegetariske serveringer, koster 275,- og billetterne kan købes herunder.

Undervejs i middagen, vil der være et oplæg om den udvikling Demokrati Garage og Københavns Nordvestkvarter har gennemgået.

På dagen kan der købes vin, øl og hjemmelavet saft.

Vi håber at se dig,

Demokrati Garage, Fire Tyve & Metier